Sådan sparer du mere strøm derhjemme

spar energi

3 år siden |  0 comments  |  Lidt til boligen

Der er i hvert fald to gode grunde til at spare på strømmen (i virkeligheden er der sikkert mange flere, men lad os starte med to). For det første stiger elprisen hele tiden. Det er faktisk ikke selve prisen, altså det som elselskaberne tager, der stiger så meget – det er en meget beskeden stigning. Men i takt med at man finder ud af at miljøet bliver dårligere og dårligere kommer der hele tiden flere og flere afgifter fra staten på, og et gør at prisen på el stiger meget hvert eneste år – og det er ikke en udvikling der ser ud til at ændre sig i fremtiden. Det var den ene grund, pengepungen.

Men der er en grund mere, og vi har allerede nævnt den lidt, nemlig miljøet. For det er jo sådan at vi som race endnu ikke har fundet en måde at lave strøm på der ikke forurener (faktisk er vi rigtig tæt på med atomkraft, men der er så det lille problem med radioaktivt affald og uheld på kraftværkerne, så det er heller ikke så god en løsning). Vi kommer tættere og tættere på jo mere vi udvikler den naturlige energi der er i vind, vand og sol, men det at producere strøm belaster stadig miljøet rigtig meget.

Så ved at bruge mindre strøm er det ikke kun godt for din egen pengepung, det er også rart for den jord vi alle sammen skal bo på.

Derfor får du her et par tips til hvordan du kan spare på strømmen derhjemme:


Skift den gamle tørretumbler ud


En af de maskiner der bruger allermest strøm derhjemme er uden tvivl tørretumbleren. Hvis man har mulighed for det kan det derfor være en god ide at hænge vasketøjet op udenfor, men har man ikke en have eller er vejret dårligt bliver man jo nødt til at tumble. Og her er det vigtigt at det foregår med en ny, energirigtig maskine.

Forbrugermagasinet tænk har lavet nogle beregninger (du kan se dem her) der viser at man kan spare mange hundrede kroner, faktisk op til 1000 eller mere, hvis man bruger den energirigtigste model.

Men du skal ikke bare gå ud og købe den første den bedste A-mærkede tørretumbler. Der kan nemlig godt være stor forskel på hvor god en model det er alligevel (bare fordi den ikke bruger så meget strøm betyder det jo ikke at den er god at bruge. Derfor kan det være en rigtig god ide at kigge ind forbi en side med tørretumbler tests for på den måde at se om ikke det er muligt at finde en tørretumbler der både er god, forholdsvis billig, og ikke bruger så meget strøm.

Andre gode råd


Men at skifte tørretumbleren ud er selvfølgelig ikke det eneste du kan gøre for at spare strøm, selv om det nok er det der kommer til at give den største effekt her og nu. Også husets øvrige el-apparater som køleskab og fryser og sådan noget bør gennemgås, og er de over 10 år gamle er der med garanti en stor besparelse at hente ved at skifte dem ud, og også nogle gange selv om de er yngre.

Så kan du også kigge på pærerne. Gamle pærer kan nogle gange holde længe, men de bruger også meget strøm, så hvis du skifter til LED kan der spares rigtig mange penge på elregningen.

Sidst men ikke mindst skal du sørge for at der ikke er noget der står tændt uden at det behøver være det. Det vil sige at fjernsyn og sådan noget skal slukkes på stikkontakten, og at man skal huske at slukke lyset på badeværelset efter sig.

EFTERLAD EN KOMMENTAR :

RELATEREDE ARTIKLER :