Sådan finder du gaven til studenten

glad student

2 år siden |  0 comments  |  Lidt om livsstil

Hvis du er inviteret til studentergilde, skal du også have en studentergave med til studenten. Hvis du kender personen godt, er det nok ikke svært at finde den perfekte gave. Studentergilder er ofte fester, hvor man inviterer hele omgangskredsen. Derfor kan du nemt ende i en situation, hvor du skal købe en gave til en person, du faktisk ikke kender ret godt. I disse tilfælde kan det være rigtig svært at købe en gave, hvor man kan se at der er lagt lidt omtanke i. Det er helt klassiske at komme med en blomst til studenten. Hvis alle kommer med blomster og kun blomster, kan det dog hurtigt blive lidt trivielt. Så her får du nogle gode idéer til den perfekte gave til studenten.


Ting til boligen


Studenter er ofte på vej til at skulle flytte hjemmefra og derfor er det oplagt at købe ting til boligen som gave. Hvis studenten har givet dig en ønskeliste, er det selvfølgelig ikke svært at finde den rigtige gave. Mange gange er der ikke nogen ønskeliste, og så kan man være på herrens mark. Her går man aldrig galt i byen med pyntegenstande til boligen.

Det kunne f.eks. være en hoptimist student. Denne gave vil give studenten et evigt minde om den søde studentertid. Hoptimisten vil samtidig pynte fint i enhver indretning. Hvis du er bange for at andre får den samme idé som dig om at købe en studenter hoptimist, fås hoptimisterne i mange andre udgaver. De findes i et have af forskellige farver. Besøg eventuelt deres Facebook side for yderligere inspiration. Hvis du ikke kender personen ret godt, kan det være svært at vide hvad der vil passe ind i deres indretning og generelle smag. Her skal du følge din mavefornemmelse og ellers bare huske at få et byttemærke på. Så kan studenten altid bytte hoptimisten til en der falder bedre i deres smag.


Ting til køkkenet


Du kan også vælge at tage en praktisk tilgang til gaven og købe noget til køkkenet. Studenter står ofte over for at skulle flytte hjemmefra og starte deres nye voksenliv. Det er derfor oplagt at købe nyttige køkkenredskaber. Hvis du ikke kender personen godt og derfor ikke ved hvad personen mangler, kan det være svært at købe den rigtige gave. Lad vær med at købe tallerkner eller lignende som er et del af et større stel. Hvis personen ikke samler på dette stel, kan personen ikke bruge gaven til så meget og den vil højest sandsynligt blive byttet.

Køb i stedet en køkkenmaskine, som alle kan have gavn af. Det kunne være en blender eller en kaffemaskine. Du kan også købe skåle eller fade. Hvis du er i tvivl om stilen, kan du købe noget klassisk og stilrent. Det vil falde i god jord hos de fleste. Praktiske ting som viskestykker, klude og bordskånere kan også være en god gave. Her kan man næsten ikke gå galt i byen, da alle har brug for disse ting i køkkenet.

EFTERLAD EN KOMMENTAR :

RELATEREDE ARTIKLER :