Hvad nyt er der ved iPhone 6S?

Vi er ved at nå den tid på året hvor rygterne om den nye iPhone for alvor starter. For hvad mon den kommer til at kunne? Hvordan ser den ud? Kan den mon selv lave kaffe. Folk går helt i selvsving og noget der ”bare” er en telefon, og man skulle næsten tro at der var valgkamp så meget som journalisterne går op i det.

Men det er da meget sjovt at være med i gættelegen, specielt hvis man kan gætte rigtigt på noget af det og bagefter kan sige ”hvad sagde jeg”. Derfor får du her vores bud på hvad den nye iPhone 6S har med sig af forbedringer.

Et bedre kamera

Det er efterhånden ved at være fast kutyme at en ny iPhone også betyder et nyt kamera. Nogle gange er det hvor mange megapixel det er på, andre gange er det hvor meget det kan zoome, og nogle gange er det ikke så meget antallet af pixels men andre ting i kameraet der er blevet forbedret. Men sikkert som amen i kirken er det i hvert fald er der sker forbedringer på den front. Det skyldes for det første at det er noget som rigtig mange går op i. Det med at have et godt kamera er noget alle kan lide, og kameraet på telefonen har de fleste steder erstattet de mere normale kameraer som folk før havde. Vi ser da også flere og flere videoer og billeder optaget i rigtig god kvalitet (nærmest professionelt) som er lavet på en iPhone eller en tilsvarende ny smartphone. Det betyder altså at folk er villige til at skifte mærke hvis de kan få et bedre kamera et andet sted. Det var den ene grund.

Den anden grund er at alle de andre konkurrenter som Samsung og HTC hele tiden kommer med opgraderinger til deres kameraer. Det tvinger Apple til at komme med de samme forbedringer, eller at opgradere deres kamera endnu mere. Apple lever højt på at forbrugerne synes de har den bedste og mest luksuriøse smartphone, og derfor kan de heller ikke tillade sig at falde af på den og producere noget hvor de ikke kan vinde i tests.

En ny processor

Der er en vis sandsynlighed for at den nye iPhone også får en ny processor med på vejen. Det kommer lidt an på hvornår den kommer på markedet, men ifølge nyhedssiden 6s-pris.dk er det mest sandsynlige at den kommer sent til efteråret, og her vil der være gået så lang tid i den generelle techudvikling at de nok også har lavet en ny processor

Samme skærm

Noget vi til gengæld godt kan forvente ikke ændrer sig er skærmstørrelsen. Apple har nemlig tradition for kun at ændre på designet når man skifter nummer i serien, så vi må vente med at se en større skærm til iPhone 7. Det betyder dog ikke nødvendigvis at der slet ingen forbedringer er på skærmsiden. Apple har før overrasket positivt med både opløsning og finish på skærmen, og måske har de også noget i ærmet til os denne gang.

Bedre kort

Noget som sikkert i hvert fald mange danskere ser frem til er et bedre kort. Da Apple første gang kom med deres kortservice som en konkurrent til Google var der så mange fejl at det var stort set ubrugeligt i Danmark. Der er sket flere forbedringer siden da, men helt godt er det desværre aldrig blevet. Men det er forventningen at Apple nu har sat så mange kræfter og så meget prestige ind på det her projekt at den næste udgave kommer med et nyt og meget bedre kort.