Der findes også sunde kager til den søde tand

sund kage

11 måneder siden |  0 comments  |  Lidt om livsstil

Bare fordi man gerne vil være sund, behøver man ikke at droppe kagerne. Hvem siger, at sund mad skal smage dårligt? Man hører om alverdens mærkelige slankekure, hvor man kun skal spise suppe eller salat, hvilket kan fungere. Supper og salater kan være virkelig lækre, men når man har tabt de kilo, man ville af med og vender tilbage til sine gamle vaner, kommer de ligeså hurtigt på igen, som man smed dem. Sundhed handler ikke om at finde en midlertidig kur, men derimod at ændre livsstil. Så, i stedet for at droppe kagerne fuldstændigt, find hellere et sundere alternativ.

Der er mange sunde produkter, som kan tilføres måltiderne. Et af dem, der er blevet populært, er chiafrø, som har flere egenskaber. De er fulde af fibre, som styrker fordøjelsen og giver en mæthedsfølelse, så man ikke spiser nær så meget. De indeholder også omega-3-fedtsyrer og antioxidanter, der styrker immunforsvaret, og man kan tilsætte chiafrø til mange af sine måltider: Pasta, smoothie, salat, grød og ikke mindst kager. Acai produkter er også blevet en trend for folk, der gerne vil leve sundere. Acai produkterne styrker nemlig også fordøjelsen, immunforsvaret samt giver en sundere hud.

Sundere kager er intet problem


Din yndlingskage kan sagtens blive sundere. Hvis man vil have et mere kaloriefattigt alternativ, er en metode til dette at erstatte med nogle af de knap så kalorierige ingredienser. Æg, der gennemsnitligt indeholder 142kcal per 100g, kan for eksempel skiftes ud med æblejuice, der gennemsnitligt indeholder 43kcal per 100g, eller banan, der indeholder ca. 86kcal per 100g. Sukker som også oftest benyttes i bagerier, kan udskiftes med honning eller sirup, som også begge er mere kaloriefattige. Der findes efterhånden mange forskellige opskrifter på sund kage. Man kan gøre mange kager sundere. Man kan sagtens lave en julekage uden mælk eller glutenfri brownies. Det kan også være, at man bare foretrækker en klassisk frugtig blåbærtærte eller en lækker æblekage. Der er mange kager og mange sunde muligheder, og det er altid sjovt at eksperimentere med bagerierne, til man finder det bedste resultat, der både er sundt og velsmagende.

Sundhed på flere måder


Sundhed handler ikke kun om vægttab. Økologi er en anden måde at være sund på. Først og fremmest er det sundt for naturen og grundvandet, da der ikke bruges gødning til marker, er det mere hensynsfuldt for naturen, og grundvandet spares for nedsivningen af sprøjtemidler. I økologiske varer er der langt færre tilsætningsstoffer. Tilsætningsstoffer kan have sundhedsskadelige virkninger og kan give allergiske reaktioner. Man undgår også sprøjtemidler, som bruges mod ukrudt, svamp og skadedyr. Så hvis man ønsker sundhed for både sig selv og naturen, bør man overveje at købe økologiske produkter. Spiser man sundt, bliver sjælen det også. Så om man vil gå ned i vægt, eller om man ønsker at styrke kroppen, så handler det ikke om at skære kagerne fra for evigt. Det handler derimod om at ændre livsstil. så hiv piskeriset frem, på med grydelapperne og prøv et af de mange sundere alternativer.

EFTERLAD EN KOMMENTAR :

RELATEREDE ARTIKLER :